pizza

Det er lidt over 3 år siden at danske Treefight For Sunlight sidst gav lyd fra sig. I 2010 blev nummeret Facing The Sun voldspillet overalt hele sommeren, og banede smukt vejen for bandets debutalbum A Collection of Vibrations For Your Skull, der var mindst lige så sommerligt som singleforløberen. I sidste uge udgav bandet så deres andet album, endnu en gang på pladeselskabet Tambourhinoceros, og efter et par gennemlytninger er der ingen tvivl: Det har virkelig været ventetiden værd.

Pizza, som albummet hedder, kunne uden problemer være lydsporet til en semi-psykedelisk og småuhyggelig claymation-børnefilm fra 70’erne. Albumåbneren Womp Zoom sætter stille og roligt det hele i gang med en vokal der lyder som om den kommer fra bunden af havet, hvorefter lytteren sendes ud på en legesyg rumrejse af vokalharmonier og animalcollective-agtige samples. For eksempel på nummeret Somewhere In The Future, med energiske afrikanske trommebeats og noget der lyder som et børnekor fra en afrikansk stamme.

Som noget nyt sættes tempoet lejlighedsvist ned, for eksempel på nummeret Blueberry Paste der starter flydende og melankolsk, og til sidst udvikler sig og bliver nærmest dyster og mareridtsagtig, eller på pladens sidste nummer Someone Else der slæbende og længselsfuldt afslutter den magiske rumrejse.

                

Pizza viser at Treefight For Sunlight stadig er et af Danmarks bedste leverandører af sommersoundtracks af fineste skuffe, og jeg glæder mig virkelig meget til, at skulle opleve sangene på pladen, når de spiller på dette års SPOT festival.