søndag den 3. februar 2013

genbrugsfilm

De sidste par år er der kommet en trend indenfor musikvideoer, hvor musikerne ikke går ud og bruger flere millioner på deres musikvideoer, men i stedet bruger gamle klips, som de finder rundt omkring på youtube.

Far away from fiji er efter min mening dem, som mestrer denne diciplin bedst. Udover at det er et af mine yndlings bands, så er de meget visuelt bevidste og har en klar visuel identitet som band. Det hjælper nok også på det, at filminstruktøren Jeppe Kolstrup, som bl.a. har lavet musikvideoer for Fallulah og Vinnie Who, er en del af bandet. Til deres sang "We Are Here" har de sammensat en musikvideo af klip fra filmen "Gummi Tarzan" fra 1981. Sangens stemning passer utrolig godt på stemningen i filmen, og de har også formået at få det skiftende tempo til at passe helt perfekt sammen.


Hvis man følger bare en lille smule med i musikverdenen, kan man ikke have undgået at høre om MØ. Efter at have set hendes navn på flere forskellige blogs og i flere forskellige blade, søgte jeg selv lidt rundt på youtube efter hende og faldt over hendes sang "Pilgrim". Sangen har det fedeste beat, og jeg elsker hendes stemme! Musikvideoen har et ret komisk udtryk og er sammensat af klips af alt fra klappende børn i teletoppie-kostumer, til jokeren fra Batman, til en kvinde der spiller trompet og til noget der ligner webcamoptagelser af hende selv på hendes værelse. Virkelig perfekt på den uperfekte diy-måde!


Selvom i nok kender sangen i forvejen, kan jeg ikke komme udenom "København", som gjorde Ulige Numre kendte på en uge i efteråret 2011. Også denne er sammensat af diverse klip - selvfølgelig med temaet København. Der er billeder af Dronningens nytårstale, is på søerne, Dronning Louises bro, gamle danske film, forsangeren Carl Emil som går gennem gaderne og meget mere.

Hvis I kender til andre lignende musikvideoer, vil jeg meget gerne have et link i kommentarfeltet!

5 kommentarer:

  1. Lana Del Rey gør det vist også meget. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har i hvert fald set én til "Video Games", men den fangede mig ikke rigtigt.

      Slet
  2. Det beviser bare, at jeg slet slet ikke ser nok musikvideoer.. savner godt nok ol'school MTV!
    Var tidligere på dagen herinde og snuse lidt rundt. Det sgu altid så pisse hyggeligt at læse jeres indlæg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den rolle, som MTV havde en gang har forskellige sider på nettet fået i dag - i hvert fald for mig. Jeg ser aldrig MTV, for de sender jo flere serier end musik efterhånden, og når de sender musik, er det ikke de mest kreative og originale musikvideoer.
      Det er virkelig dejligt, at du læser med endnu en gang! :)

      Slet
  3. Rigtig fed blog du har :) Håber du vil kigge forbi min - Måske kunne vi følges? :)
    Knus Amalie
    http://afashiondairybyamalie.blogspot.dk

    SvarSlet